Det var i samme periode1985 - / 86, at vi ryddede det sidste op i Dundas på A-Launch, lukkede hullerne og planerede hen over dem med cirka 40-50 cm. materiale. Det eneste der blev tilbage var de 2 bygninger som hjemmestyret havde overtaget af US Air Force, og de står der endnu.

På B-Launch blev det samme gjort, der var kun en enkelt bygning tilbage samt fundamenter, det kom ned i hullerne. De blev også svejset til, og overdækket med materialer. B-Control var fjernet, man kan dog stadig se lidt fundament. A-Control fjernede vi det sidste, og planerede også det ud. Vi prøvede at slette alle spor, men det er svært. Og en anden ting, der ligger jo kabler overalt i det meste af områderne. Husker jeg rigtigt, dækkede forsvarsområdet cirka 14.000 km2, men blev reduceret væsentligt i 1986. Den gamle losseplads der ligger for enden af en jordbane, hvor fly kunne lande, lige neden for Dundas bjerget var der også gang i, der lå mange skønne ting. Mange af dem er kommet frem igen.

I foråret 85, da det var klart at Dundas skulle lukke kom der besked fra Hjemmestyret at den gamle brandstation der skulle tømmes, at den var foræret væk til grønlænderne.

De måtte få den, hvis de selv ville flytte den. Den skulle køres et sted ned sydpå, og stilles op som overlevelses skur, når de var på jagt. Vil tro huset var 2 x 5 meter. Grønlænderne stillede med 4 slæder der var bundet sammen efter alle kunstens regler, samt 2 store hundespand, der var op mod 25 hunde.

Vi stillede med én kran, for at få det balanceret op på slæderne, og bundet "forsvarligt". Sikke et syn da de skred ud over isen mod syd. Meget glade var de for huset. Den gamle butik der var i Dundas - mener den tidligere havde været skole - den købte DAC da det "nye" Power Plan skulle bygges, det blev deres kontor, også mens Tower blev bygget. Da alt det var overstået, blev det overgivet til de grønlandske medarbejdere, populært kaldt grønlænder huset. Det blev placeret neden for det gamle hospital, så vi måtte flytte det igen. Og det står der stadig, og til meget fornøjelse for de grønlandske medarbejdere. Da vi transporterede det fra Dundas til basen, og skulle over broen på Nord bjerg vejen, måtte der gang i 2 kraner, det kunne ikke gå igennem, måtte løftes over siderne. Én kran kørte baglæns, og den anden forlæns.

I vinteren 1983/84 var det ved at gå galt nede på Havnen, den begyndte at fryse til.Der ligger 3 slanger på bunden, langs hele kajen ( 1000' lang ) de er forbundet til kompressorer. I slangerne er der huller så kan luften komme ud, vandet er i cirkulation, og det gi'r en åbning langs kajen på cirka 2 m.. Der var ikke rigtig styr på de kompressorer, ingen luft og isen var ved at klistrer sig til kajen, sidst på vinteren.

Vi måtte i gang med en næsten umulig opgave, at få isen brudt, så vi kunne få slangerne op, de var jo bundfrossen. Som det kan ses havde vi en crane nede for at banke hul i isen, men op til 1 m. is, det er ikke bare lige. Jeg sendte én 15 T. crane ud på isen, vi kun fjerne det den anden bankede løs - det var nok ikke efter arbejdstilsynets regler, men det virkede, og det tog lang tid. Det vigtigste var faktisk at skibssæsonen blev reddet, for tænk om der var sket noget med kajen, og derpå lå fuel rørene også.