Sønder strømfjord.

Translated by Susanne Brixler-Staab...

December 2011

Erindringer fra Sønder strømfjord.

Torben Kristensen.

Efter opfordring fra Steffen Winther, vil jeg prøve at skildre nogle af årene der er gået, efter min hjemsendelse fra militæret i 1957. Steffen boede jeg sammen med i # 444 tilbage i 1980 - 81.

Mine Grønlands drømme startede i 1952- 53, da var jeg på Halvorsminde efterskole ved Hjørring. Jeg blev installeret på et værelse der hed "Ivigtut", og det satte gang i den unge mands hoved, om at der måtte jeg op. Det er ikke sket endnu, men har været heldig at få job andre dejlige steder.

Efter militæret rejste jeg til København, dengang var det jo nemt at få job. Jeg prøvede lidt af hvert, når jeg blev træt af et, fandt jeg bare noget andet. Til sidst blev det til et job som kranfører med tårnkran, et dejligt job, men der var stadig noget der kørte i ho'det på mig - Grønland - søgte i 1962 ved DAC, men der kom ingen svar.

I 1963 så jeg en annonce, hvor Skånska Cement søgte folk til Elfenbenskysten for etablering af en vej, søgte og fik job. Få dage efter kom der besked fra DAC, om jeg var interesseret i at komme til Sdr. Strømfjord på havnekontrakt, som kranfører. Da måtte jeg vælge, og det var Grønland der vandt, det har jeg aldrig fortrudt. (Kom til Afrika mange år senere.)

Dagen kom da der var afgang fra Kbh., men DC 7'eren ville ikke. Blev kørt på hotel i Helsingør, hvor jeg tilbragte 5 dage inden det kunne gå nordover, flyveturen tog cirka 8 timer afhængende af vejret, man var godt mørbanket efter sådan en tur.

Efter ankomst blev jeg installeret ude i den gamle lejr der hvor det ender ud i havnevejen, den sidste bygnin. var "kroen" hvor man kunne optræde om aftenen, med diverse ting bl.a. spil. Efter en arbejdsdag på 12 timer, kunne det godt være så som så med kræfterne, til disse udfordringer.

Man skulle jo også tænke på "Onkel Willie" han stod som regel uden for og ventede på os, ville gerne følge os hjem. Indimellem var der nogle der havde fået noget modigvand, de ville gerne drille ham lidt, det skulle man ikke, så sørgede "Willie" for de kom hurtigt hen over jorden, og man blev fulgt til dørs.

Toilet og vaskehus var en bygning for sig selv der lå imellem barakkerne, det var ikke altid let at komme derhen om natten el. om morgenen når man skulle i bad. Onkel Willie havde en ide om, at indgangstrappen var hans ejendom.

I starten var arbejdsdagene klargøring af alt grej til havneoperationen. Der var 3 bæltekraner på 20 Tons., og 1 kran på cirka 70 Tons. Som jeg husker den. Der udover et antal fork-lifte, samt Traktor/Trailere, til at transportere goods ind til Basen, samt løftegrej af diverse slags.

Skibene måtte ligge ude i fjorden, cirka 1 km. væk fra kaj anlægget, det samme gjaldt tankbådene, der var bøjer derude hvor de fortøjede. Slangerne var i forvejen hevet op fra fjordbunden, der lå de om vinteren, de blev trykprøvet og gjort klar til tankbådene kom. Der var 3 stk. landgangs både ( LCM'er), den ene passede tankbådene op for det meste.

De havde været med til at landsætte soldater nede i Normandiet. Det var før der var noget der hed containere, så der var nok at gøre for kranerne med alt det stykgods.

Der foruden var der en stor pram til det gods der ikke kunne transporteres i LCM'erne, den kunne laste cirka 200 Tons, den blev trukket af 1 LCM båd. En enkelt gang måtte der bruges 2 stk. på grund af vejret.

Godset blev placeret på havnearealet, og senere kørt ind på basen, en køretur på 11 - 12 km. af asfalt vej. Når der ikke var skib, gik dagene med vedligeholdelse af køretøjer, samt oprydning, for der kunne godt komme til at se temmelig slemt ud på havnearealet.

Der kunne også blive tid til et spil kort, af en slags. Blev det for kedeligt kunne man køre en tur ud og se på "Marilyn Monroes " bryster, der var en ildsjæl der havde malet dem på et par store stene - det så meget naturligt ud- vil tro de stadig findes.

Turen til havnen foregik i Bus morgen og aften. I sommerperioden var der oprettet en dining hall, hvor alle der arbejdede på havnen fik deres måltider, samt kaffe. De mange myg var en overraskelse for mig, de var ikke store, men de ville gerne angribe os. I starten hjalp myggespray, men som tiden gik, blev de immune over for det.

Det "Grønlandske Luftwaffe " kunne komme i store sorte flokke. Inden sæsonen var ovre faldt det første sne. Alt godset blev glat, og noget uhåndterligt da det stod på havnearealet. Tiden gik, og kontrakten fuld ført. På det tidspunkt var det ikke muligt at få den forlænget, så der var hjemrejse først i Oktober. Fik hurtigt job ved en vognmand, samtidig med at jeg begyndte at søge til Grønland igen.

DCC søgte folk til Thule, kunne ikke gå stærkt nok med at søge, nu var der rigtig udlængsel i knægten. Der kom besked, at jeg skulle rejse til Thule først i Januar. Jo, det var en glædens dag. Vil senere prøve at skildre nogle af mine år på Thule, Dye 3, og Kulusuk. DYE 4.